Vi kommer igennem alt fra bøj, stræk, puls, styrke, gang og løb – alt sammen til god musik og med masser af smil. Programmet er varieret og tilpasset, så alle kan være med, uanset niveau. Kroppen og sindet har godt af bevægelse, og her får du begge dele i én skøn pakke.
Betragt det som en buffet, jeg serverer – og I tager, hvad I har lyst til.
Men snyd ikke din krop for den glæde og energi, som bevægelse giver. Du vil mærke, hvordan både humør og overskud får et boost, og hvordan fællesskabet gør det hele lidt sjovere.
Så kom som du er – i træningstøj og med godt humør – og lad os sammen skabe en time fyldt med bevægelse, grin og god energi. Du behøver ikke være i topform, du skal bare have lyst til at røre dig og være med.
Hvis du har multikontingent, bedes du kontakte Karin Rasmussen på mail: kr28933799@hotmail.com for tilmelding.